Fredfyldt ophold for voksne i Algarve nær Falesia-stranden

Falesia Hotel - Adults Only, Albufeira, Algarve, Portugal

Sommerudsalg

Hoteloplysninger

Fredfyldt hotel for voksne i Algarve med spa og pools, midt i en smuk fyrretræshave, inkl. morgenmad eller halvpension med mere
  • Et fristed blandt fyrretræer: Falésia Hotel ligger mellem Vilamoura og Albufeira og er et voksenhotel omgivet af grønne, anlagte haver – ideelt for gæster, der søger ro, komfort og en moderne, afslappet atmosfære. Her kan du gå ture i haven eller slappe af ved poolen, langt fra de mest besøgte turistområder.

  • Kulinariske oplevelser: Hotellets restauranter kombinerer portugisiske traditioner med middelhavsinspiration. Brando Restaurant serverer morgenbuffet og middag, mens Raiz Restaurant byder på regionalt à la carte‑køkken og lokalt inspirerede drikkevarer. For en mere uformel stemning tilbyder Arriba Bar let frokost og en terrasse med udsigt over poolen, og Bar Manso ved poolen serverer cocktails, drinks og enkle retter i en afslappet atmosfære.

  • Tid til afslapning: Uanset om du foretrækker en aktiv start på dagen eller rolige eftermiddage, er der gode muligheder. Tag en dukkert i den store udendørs pool, eller besøg wellnesscentret med en opvarmet indendørs pool, der har åbent døgnet rundt. Har du mere energi, kan du spille tennis eller vælge en af de beroligende massagebehandlinger (mod betaling).

Sådan kommer du dertil

Hotellet ligger ca. 35 kilometer fra Faro Lufthavn, en rejse på ca. 40 minutter i bil eller taxa. Hvis du foretrækker offentlig transport, kører der tog fra Faro til Albufeira-Ferreiras station, efterfulgt af en 15-minutters taxatur til hotellet.

Godt at vide

Bemærk, at en smart casual dresscode er påkrævet i hovedrestauranten.  

Indrejsekrav


Pas og visum samt sundhedsfaglige anbefalinger og retningslinjer kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det er dit ansvar at sikre, at dig og dine medrejsende har alle de nødvendige rejsedokumenter samt opfylder andre indrejserestriktioner, inden du rejser. Rejsende er ligeledes selv forpligtede til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for eventuelle vaccinationer. Kontakt din læge eller besøg SSIs hjemmeside for yderligere oplysninger.

Faciliteter

  • parking

    Parkering

  • spa

    Spa

  • swimming pool

    Pool

  • bar

    Bar

  • restaurant

    Restaurant

  • room service

    Roomservice

Adgang til udvalgte faciliteter er afhængig af tilgængelighed, og kan kræve, at du har gennemført en booking på forhånd. Ekstra gebyrer kan forekomme.

Denne ejendom anses generelt som egnet for personer med nedsat mobilitet. Hvis du har spørgsmål til ejendommens egnethed for personer med nedsat mobilitet, bedes du kontakte os gennem vores Kontakt os side.

Beliggenhed og i nærheden

static map

Falésia Hotel, Praia da Falésia, Praceta dos Gaios, 8200-380 Albufeira, Portugal

Algarves kystlinje er verdenskendt, og du bor ideelt for at opleve områdets kronjuvel: Praia da Falésia. Den imponerende, seks kilometer lange strand med gyldent sand er indrammet af ikoniske okkerrøde klipper og er gentagne gange blevet kåret som en af verdens bedste strande. Her er der perfekte forhold for lange gåture langs vandkanten ved lavvande – eller blot til at læne sig tilbage og lytte til Atlanterhavets rolige brusen.

På den anden side af stranden giver den nærliggende fiskerlandsby Olhos de Água et charmerende indblik i det lokale hverdagsliv, mens områdets mange golfbaner er et sandt mekka for golfentusiaster. Albufeiras livlige marina og den historiske gamle bydel ligger kun en kort køretur derfra og byder på snoede, hvidkalkede gader, stemningsfulde pladser og et rigt udvalg af restauranter og caféer. Naturelskere kan tage på bådtur fra marinaen for at opleve de spektakulære Benagil-havgrotter eller tage på delfinsafari langs den dramatiske kyst.  

Forbrugeroplysninger

Med denne booking booker du direkte hos Falesia Hotel | Adults Only. Secret Escapes fungerer som formidler. For yderligere information, læs venligst vores vilkår og betingelser.