Rejser til England

Er du klar til at lade England byde dig velkommen? Det er intet under, at England – og især London – er højt på listen over danskernes foretrukne rejsemål, for det er et land præget af en fascinerende historie, imponerende arkitektur fra forskellige tidsaldre, herunder især gotikken og den victorianske tidsalder, smagsfornøjelser fra hele verden, shoppingmuligheder til enhver smag og meget mere. Med vores håndplukkede hoteller kan du finde dig til rette i Londons centrum, med gode transportmuligheder og eksklusive fordele til stærke priser.

Hvad er værd at opleve i London? I en storby som London er det tvivlsom, at du kommer til at kede dig. Der er alverdens ting at give sig til, og det er derfor umuligt at sammensætte en liste med alt det, man kan fordrive tiden med. Vi har dog forsøgt at komme med nogle gode bud, hvor der er plads til både de klassiske aktiviteter til turister og et par skjulte perler, der er yderst populære blandt vores lokale kolleger.

Taste Film (oplevelse): Er du en filmentusiast, der ligeledes elsker god mad? Så er du kommet til det rette sted. Taste Film kombinerer deres forkærlighed for film med imponerende madkunst i hyggelige lokaler omkring London. Her kan du forvente en aften ud over det sædvanlige i det, der bedst kan beskrives som en multi-sensorisk, gastronomisk oplevelse i selskab med nogle af de største film. Menuen er inspireret af film med både forfriskende drinks og innovative retter. På programmet har der blandt andet været Ratatouille (2007), The Menu (2022) og Harry Potter og De Vises Sten (1997). Det er en oplevelse, der varmt kan anbefales! Priserne varierer afhængig af den viste film, og det er en god idé at bestille billetter på forhånd, da der ofte er venteliste til de fleste fremvisninger.'

— Bermondsey Street (gade): Trænger du til at søge væk fra højhuse, det travle Oxford Street og de moderne bygningsfacader for en stund? Velkommen til en af Londons hyggeligste gader, hvor du kan gå op langs en idyllisk lille gade med fantastiske restauranter, charmerende caféer, grønne parker og en atmosfære, der på adskillige måder lader dig undslippe storbyens karakteristiske atmosfære for en stund. På menuen finder du alt fra frisk pasta, der forberedes foran gadevinduet hos Grape & Flour til lokale vine hos Bermondsey Corner og en af Londons bedste kaffehuse, Chapter 72. Der er også en hyggelig lille boghandel og café rundt om hjørnet, Morrocco Bound, hvis franske døre byder dig velkommen med alt fra oplæsninger af digte til skakturneringer om tirsdagen og besøg fra lokale musikere. Vi kan varmt anbefale at svinge turen forbi i løbet af hverdagene, da det især er et populært område i weekenden. 

Skal du med på marked? Der er et væld af indbydende markeder at besøge i London, fra det populære Borough Market, hvis hyggelige boder krydrer luften med hjemmebag, smeltet chokolade og mexicanske krydderier, til Broadway Market med dets trendy boder, elektriske atmosfære og smagsoplevelser fra hele verden – og så må vi ikke glemme Maltby Street Market ved Bermondsey, hvor du finder alt fra innovative drinks til artisan kaffe og alverdens street food, der er værd at skrive hjem om. Uanset hvor du tager hen, anbefaler vi at besøge markederne ved åbningstid, så du kan undslippe det værste af menneskemængderne. Det er her værd at bemærke, at i en by som London er menneskemængden svær at komme udenom, men med en smule held vil den være til at overkomme, hvis du står klar til åbningstiden. På grund af nærheden til London Bridge vil især Borough Market være travl fra de sene morgentimer.

Gør rejsen i London til en leg med Oyster: Det er helt bestemt værd at investere i et Oyster-kort, når turen går til London. Et Oyster-kort er sammenligneligt med det danske rejsekort, og det er er kort, der hjælper dig med at spare penge på transport i storbyen. Kortet kan blandt andet benyttes på busser, i over- og undergrunden samt på udvalgte regionaltoge, såfremt du stiger af på en af de stationer, der understøtter Oyster-kort. Ved at investere i et kort er det ligeledes lettere at holde øje med, hvor mange penge du bruger på transport og takket være fastsatte betalingsloft for transportomkostninger i London, vil du ikke kunne overstige det maksimale daglige loft. Kortet kan genopfyldes på adskillige stationer såvel som online, og vælger du et besøgskort, kan der være eventuelle rabatter at hente. Du kan læse mere om Oyster-kortet her

Anbefalet