Genopdag vores yndige land på en miniferie i byen eller den smukke danske natur. Vores rejseeksperter har rejst Danmark rundt og håndplukket en række hotelperler, som du kan booke til en ekstra god pris i tilbudsperioden.

Der er noget skønt ved bare at pakke weekendtasken og køre ud i landet – uden nødvendigvis en større plan. Og vi er jo heldige at have både fantastisk natur, UNESCO-fredet kulturarv, museer i verdensklasse og prisvindende restauranter lige i baghaven. Vi har med stort besvær samlet vores 10 yndlingssteder landet over, som du kan lade dig inspirere af.
  • 1. Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk – den perfekte udflugt, hvad end du befinder dig i København eller Nordsjælland, og en skøn kombination af kunst og natur
  • 2. Den Uendelige Bro i Aarhus – køb en is på Marselisborg Lystbådehavn og følg så kysten ud til den smukke bro (den perfekte gåtur på cirka en halv time)
  • 3. Et ben i hver hav på toppen af Danmark – det er en klassiker af en grund! Skagen er og bliver et af vores yndlingssteder – særligt en sommerdag, hvor man har handlet hos Slagter Munch
  • 4. Sjællands nyeste vartegn – det smukke Udsigtstårn i Camp Adventure-parken mellem Næstved og Sydmotorvejen, der også har vækket verdenspressens interesse
  • 5. Østerssafari i Vadehavet – nuvel du skal lige vente til efteråret med at tage afsted, men det er intet mindre end magisk at plukke østers der, hvor havet og himlen går i ét
  • 6. Møns Klint – et af de mest majestætiske landskaber i Danmark, hvor du også kan se en fantastisk stjernehimmel om aftenen
  • 7. Ærø – Skal vi beskrive dansk sommeridyl med ét ord, er ”Ærø” muligvis vores bedste bud. Ved øens hyggelige byer, Ærøskøbing og Marstal, ligger de ikoniske badehuse som perler på en snor
  • 8. Tivoli i København – ja, du havde måske gættet det. Tivoli bliver ved med at fornye sig selv, og vi elsker at følge med i havens skiftende pynt alt efter årstiden
  • 9. Rubjerg Knude Fyr i Vendsyssel – en gåtur i den barske natur omkring Rubjerg Knude Fyr er en helt unik oplevelse, og husk at besøge fyret med udsigt over Vesterhavet
  • 10. De smukke Silkeborgsøer, der er omgivet af dybe, frodige skove – det bliver næsten ikke mere idyllisk, særligt på en vindstille dag ombord på en kano

Aktuelle tilbud

Kommende kampagner